Æble-pære kompot med vanilje og kanel

Æble-pære kompot er lækkert på alt fra grød og yoghurt til boller og pandekager. Den er hurtigt lavet og holder sig længe, hvilket er praktisk, hvis tiden er knap. Denne version er smagt til med vanilje og kanel, som giver en dejlig dybde og god smag.
-

Tilb. tid 10 minutter
Holdbarhed 14 dage
Tid i alt 30 minutter
Antal 10 personer

Ingredienser

  • 3 æbler
  • 3 saftige conference pærer
  • 1 kanelstang
  • 1 vaniljestang korn opløst i lidt sukker
  • 1/2 tsk stødt kardemomme
  • 2 1/2 spsk sukker
  • 1/4 citron saft herfra
  • Lidt flagesalt
  • Evt. 1 spsk vand

Fremgangsmåde

  • Vask æbler og pærer, skær dem i stykker og kom dem i en gryde
  • Tilføj alle krydderier (inkl. den tomme vaniljestang og kanelstænger), sukker og en smule flagesalt. Er pærerne ikke saftige, tilføjes en smule vand til gryden
  • Giv et opkog ved middel varme og skru herefter lidt ned
  • Lad det stå og simre i ca. 20 minutter, indtil det meste af frugten er udkogt. Der må gerne forsat være lidt bid og konsistens i lidt af frugten
  • Mos frugten med bagsiden af en ske, indtil den har den ønskede konsistens. Er den for tyk i konsistensen, tilføjes lidt vand. Vil du have den helt fin kan du blende den med en stavblender (husk da at tage kanel- og vaniljestang op)
  • Smag kompotten til med sukker, salt og citron
  • Skold glas med kogende vand, rens med lidt atamon/vodka og kom kompot på glas. Lad gerne vanilje- og kanelstang ligge i kompotten, da det både ser fint ud og tilføjer det sidste smag
  • Opbevar på køl

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Værtindegave: Denne kompot ser flot ud i glas, især med synet af de hele vanilje- og kanelstænger. En hyggelig værtindegave kan laves således:
    • Hæld kompot på et fint og skoldet glas 
    • Skriv en titel/dato/hilsen på et til/fra kort
    • Bind kortet rundt om, under låget,  i en bomuldssnor der afsluttes i en fin sløjfe
  • Frugter: Der kan også gøres brug af udelukkende pærer eller æbler. Der skal eventuelt justeres konsistens med lidt vand, alt afhængigt af, hvor saftige frugterne er.

Fortsæt dit madeventyr

Tomatketchup med cherrytomater

Persillesovs med bouillon og citron

Krydderurte-dressing med hvidløg og citron

Ramsløgspesto

Pisket ramsløgssmør med hvidløg og citron

Søg efter opskrift eller artikel