Bananbrød med yoghurt og stegte blåbær

Nogle morgener fortjener bare lidt ekstra. En skive saftigt bananbrød med cremet yoghurt, ristet kokos og mørk chokolade føles som en lille luksus i sig selv – især når der kommer lune, stegte blåbær ovenpå yoghurten. Det hele smelter sammen til den skønneste kombination af sødt, friskt og blødt. En rolig start på dagen eller en sundere dessert, når du har lyst til noget, der føles ekstra lækkert.
-

Tilb. tid 10 minutter
Holdbarhed 2 dage
Tid i alt 10 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Stegte blåbær

  • 125 gram blåbær
  • 2 tsk sukker
  • 1 tsk vand

Yoghurt

  • 3 spsk græsk yoghurt med top
  • 1 spsk lys sirup
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/4 citron revet skal herfra

Derudover

  • 2 spsk kokosmel
  • 4 tykke skiver bananbrød
  • 30 gram god mørk chokolade

Fremgangsmåde

  • Opvarm en lille pande ved middel varme og rist kokosmelet brunt under omrøring
  • Tag kokosmelet af panden, og tilsæt ingredienserne til de stegte blåbær på panden
  • Lad blåbærrene simre i fem minutter, til de er blevet bløde og let moste
  • Sluk for blåbærrene og stil dem til side
  • Skær tykke skiver af bananbrød og anret dem på en tallerken
  • Bland ingredienser til yoghurten og kom en skefuld på midten af hver skive bananbrød
  • Fordel de stegte blåbær, hakket chokolade og ristet kokosmel over yoghurten

Alberte’s tips, tricks og gode råd

Fortsæt dit madeventyr

Chiagrød med kakao og appelsin

Tynde pandekager med vanilje

Croffle med lemoncurd, chokolade og blåbær

Bananbrød med chia, mandler og yoghurt

Flødebollefad med vaniljeskum

English Breakfast Muffins med spejlæg og cheddar

Søg efter opskrift eller artikel