Bønnesalat med feta, vinaigrette og mandler

Bønnesalat er et fantastisk tilbehør og er sprængfyldt med gode vitaminer som jern og magnesium. Salaten kombinerer sprøde mandelflager med cremet feta, som på bedste vis fremhæver bønnernes smag og giver en dejlig tekstur. Det hele rundes af med en lækker vinaigrette og revet citronskal, der tilføjer dybde og binder de få, men velvalgte ingredienser sammen.
-

Tilb. tid 20 minutter
Holdbarhed 3 dage
Tid i alt 25 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Salaten

  • 600 gram bønner fra frost
  • 2 tsk fint salt til kogevand
  • 200 gram feta fra blok gerne af mærket puck
  • 40 gram mandelflager
  • 1/2 citron revet skal herfra

Vinaigrette

  • 4 spsk olivenolie
  • 1 spsk æblecidereddike eller lys eddike
  • 1 spsk frisk citronsaft
  • 1 1/2 spsk flydende honning
  • 2 1/2 tsk dijon sennep
  • 1/2 tsk flagesalt
  • 5 kværn sort peber

Fremgangsmåde

  • Bring en stor gryde med saltvand (2 tsk fint salt) i kog 
  • Kom alle ingredienser til vinaigrette i et glas med låg, og ryst den sammen*
  • Når vandet koger tilføjes de grønne bønner 
  • Når vandet igen koger, skal bønnerne koges derfra i ca. 3 minutter
  • Dræn bønnerne og skyl dem med koldt vand
  • Pres let ned på bønnerne, så de mister mest muligt vand og dræn igen
  • Rist mandelflagerne gyldne ved middel varme på en tør pande
  • Skær feta i tern og tilføj til bønnerne sammen med de ristede mandler (gem lidt til at pynte af med)
  • Hæld vinaigrette over og bland det hele grundigt sammen
  • Anret på et fad og pynt af med mandelflager, feta og revet citronskal

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Forberedelse: Salaten kan forberedes forud. Vent da med at tilføje dressing og mandelflager til lige før servering.
  • Vinaigrette: Hvis honningen ikke opløses, røres det sidste ud i dressingen med et lille piskeris/teske.
  • Fremgangsmetode: Du kan finde video af fremgangsmetoden på instagram ved at trykke HER

Fortsæt dit madeventyr

Måltidssalat med æg, kartofler og puffede linser

Nudelsalat med peanutbutter-dressing

Ovnbagte gulerødder og pastinakker med feta

Grillet aubergine med burrata og pesto

Salat med kartofler, blåbær, feta og salte mandler

Salat med kartofler, ærter, bacon og parmesan

Søg efter opskrift eller artikel