Dadelbrød med havregryn og mørk chokolade

Dadelbrød er et dejligt brød, der teksturmæssigt minder om kage. Det er fyldt med havregryn og dadler, der giver naturlig sødme og god mæthed. Dadler indeholder desuden masser af fibre, som bidrager til en god fordøjelse og hjælper med at stabilisere blodsukkeret. Dette gør dadelbrød til en oplagt sundere snack, et godt mellemmåltid eller supplement til madpakken.
-

Tilb. tid 10 minutter
Holdbarhed 4 dage
Tid i alt 50 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 25 friske dadler med sten af typen Mazafati
  • 2 1/2 dl mælk ko- eller plantemælk
  • 135 gram havregryn
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk flagesalt
  • 1/4 tsk kardemomme
  • 1 1/2 tsk vaniljesukker
  • 50 gram mørk chokolade hakket

Fremgangsmåde

  • Forvarm ovnen til 180 grader
  • Udsten dadlerne og kom dem i en skål
  • Varm mælken til den begynder at dampe
  • Hæld den varme mælk over dadlerne og lad stå i 15 minutter
  • Blend havregryn til mel i en foodprocessor. Kom i en stor skål og stil til side
  • Blend dadler og mælk i en foodprocessor
  • Tilføj dadelmassen og de resterende ingredienser til de blendede havregryn. Bland grundigt
  • Kom bagepapir i en brødform og fordel blandingen heri
  • Top med hakket chokolade og pres det let ned i dejen (kan udelades)
  • Bag i 22-25 minutter eller indtil at der ikke hænger dej ved, når man stikker i den
  • Lad køle helt af på en rist, inden den spises
  • Opbevares på køl

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Nødder: Der kan tilføjes hakkede mandler, paranødder eller afskallede hasselnødder til dejen. 

Fortsæt dit madeventyr

Chiagrød med kakao og appelsin

Tynde pandekager med vanilje

Croffle med lemoncurd, chokolade og blåbær

Bananbrød med yoghurt og stegte blåbær

Bananbrød med chia, mandler og yoghurt

Flødebollefad med vaniljeskum

Søg efter opskrift eller artikel