Flødebollefad med vaniljeskum

Et flødebollefad er en super nem og lækker dessert, som de fleste vil elske. I bunden er der knuste makroner og flødeboller, og ovenpå lægges en blød og let skum med et strejf af vanilje. Du kan toppe fadet med dine foretrukne frugter og bær sammen med chokolade og friske mynteblade. Det er en skøn kombination af sødt, sprødt og friskt – og så tager den kort tid at lave og kan sammensættes før gæsterne kommer.
-

Tilb. tid 15 minutter
Holdbarhed 3 dage
Tid i alt 15 minutter
Antal 8 personer

Ingredienser

  • 12 flødeboller med og uden kokos
  • 175 gram makroner let knuste
  • 2 1/2 dl fløde 36 eller 38%
  • 1 spsk flormelis
  • 4 spsk skyr med vanilje se tips
  • 3 passionsfrugter se tips
  • 125 gram blåbær
  • 75 gram mørk eller lys chokolade i knapper eller hakket
  • Frisk mynte til pynt

Fremgangsmåde

  • Kom fløde og flormelis i en stor skål og pisk til en let flødeskum
  • Tilføj skyr heri og vend rundt med en dejskraber
  • Fordel de knuste makroner på et stort fad, og tryk flødebollerne ned i med bunden opad
  • Ovenpå de knuste makroner og flødeboller fordeles flødeskum i store klatter
  • Halvér halvdelen af blåbærrene, og fordel både de hele og halve blåbær samt passionsfrugten over fadet
  • Pynt med friske mynteblade og chokolade, og sæt fadet på køl indtil servering

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Samling af desserten: Du kan samle desserten tidligere samme dag eller klargøre alle elementer, så at den let kan samles inden servering. Hvis alle elementer samles og står på køl i nogle timer, vil flødeskummet sætte sig og få en fastere konsistens. Det går ikke ud over smagen – tværtimod – men teksturen ændrer sig, da makronerne suger en smule væske.
  • Frugt og bær: Du kan vælge lige netop de bær og frugter, du foretrækker. Jeg anbefaler dog at vælge frugter og bær med en god syre, da desserten er ret sød i sig selv. 
  • Skyr: Du kan sagtens bruge naturel skyr uden vanilje. I så fald kan du tilføje lidt ekstra flormelis og eventuelt 1 teskefuld vaniljesukker for smag.

Fortsæt dit madeventyr

Mangopuré med flødeyoghurt

Luftig og cremet tiramisu

Tynde pandekager med kærnemælk

Makroner med grape og brændt hvid chokolade

Flødeostecreme med passionsfrugt

Grape med luftig fløde

Søg efter opskrift eller artikel