Gnocchi med græskar og kokosmælk

En skøn efterårsret, der er klar på kun 20 minutter. Den cremede sauce får sin silkebløde konsistens fra kokosmælk, som giver både dybde og fylde til smagen. En perfekt hverdagsret, når du ønsker en aftensmad, der både er nem at lave og fuld af efterårsstemning.
-

Tilb. tid 20 minutter
Holdbarhed 4 dage
Tid i alt 20 minutter
Antal 4 portioner

Ingredienser

  • 330 gram hokkaido uden skræl ca. 1/2 økologisk
  • 250 ml kokosmælk 18% fra Santa Maria (emballage i karton)
  • 1 1/2 dl vand
  • 1 terning hønsebouillon
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 500 gram frisk gnocchi findes på køl
  • 1 spsk smør

Fremgangsmåde

  • Halvér hokkaidoen, skrab kernerne ud og skræl den
  • Skær hokkaidoen i små tern og kom dem i en lille gryde eller kasserolle
  • Tilsæt vand, bouillonterninger og kokosmælk
  • Opvarm ved middel varme. Når det begynder at simre, lad det koge i 13–15 minutter, indtil hokkaidoen er helt mør. Rør i det undervejs
  • Imens: Opvarm en pande ved middelhøj varme, og smelt en generøs klat smør
  • Steg gnocchierne gyldne under jævnlig omrøring
  • Når hokkaidoen er mør, blend saucen med en stavblender, indtil den er helt glat og cremet
  • Sluk for varmen under gnocchierne, og hæld den varme sauce over
  • Lad saucen trække ind i gnocchierne i et par minutter
  • Server straks – gerne toppet med revet citronskal, friskkværnet sort peber og frisk basilikum

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Genopvarmning: Denne ret er ikke god at genopvarme, da gnocchi kan blive slatne i tekstur, når de ligger i en sovs. Gem derfor sovs og gnocchi separat, og opvarm i en pande/gryde inden servering 
  • Kød: Tilføj lidt stegt chorizo, stegt kylling eller bacon på toppen. 

Fortsæt dit madeventyr

Ris og kylling i krydret kokosmælk

Tærte med hokkaido, feta og flødeost

One pot pasta med spinat, squash og kylling

Fladbrød med falafler, hummus og grønt

Ravioli med bacon, ærter og fløde

Naan brød med tandoori kylling

Søg efter opskrift eller artikel