Granola med nødder og kokos

Granola fyldt med smag og skøn tekstur, og kan tilpasses ved at tilføje dine yndlingsingredienser. En granola smager skønt på grød, yoghurt, med mælk eller som en lille snack. I denne version er der gode smage fra honning, kardemomme og vanilje, der giver gode og varme smage.
-

Tilb. tid 15 minutter
Holdbarhed 30 dage
Tid i alt 45 minutter
Antal 15 personer

Ingredienser

  • 100 gram smør
  • 100 gram honning

Tørre ingredienser

  • 4 dl finhvalsede havregryn ca. 200 gram
  • 1 dl grovhvalsede havregryn ca. 50 gram
  • 1 dl græskarkerner ca. 55 gram
  • 1 dl solsikkekerner ca. 55 gram
  • 1 dl kokoschips/kokosmel ca. 30 gram
  • 1/2 dl chiafrø ca. 30 gram
  • 150 gram nødder eks. mandler, pekan- og paranødder
  • 1 tsk flagesalt
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 2 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 175 grader
  • Kom smør og honning i en kasserolle/lille gryde, og lad smelte ved lav varme i ca. 10 minutter
  • Hak nødderne groft og bland sammen med havregryn, frø, kerner og krydderier
  • Tilføj den smeltede smør/honning til de tørre ingredienser og bland grundigt
  • Fordel granolaen på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Bag i ovnen i 20-25 minutter og rør rundt i det jævnligt
  • Lad granola'en køle helt af og opbevar i lufttæt beholder

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  •  Ovn: Hold øje med din granola, da ovne vil varme forskelligt. Granola'en er færdig når den er gyldenbryn og ristet. 
  • Nødder: Hasselnødder kan bruges, men skal afskalles først. Varm nødderne ved 170 grader i 8-9 minutter og afskal. Tilføj herefter til blandingen inden den kommes i ovnen.

Fortsæt dit madeventyr

Tynde pandekager med kærnemælk

Bagt grød med pekannødder

Tiramisu chiagrød

Tomatketchup med cherrytomater

Snickersbidder med karamel og chokolade

Chiagrød med kakao og appelsin

Søg efter opskrift eller artikel