Majskolber med feta

Majskolber er en lækker spise til grillaftener, som forret eller snack. Her er de toppet med cremet feta, flødeost og frisk citrus, som giver en skøn kontrast til de søde majs. Alle ingredienserne kan forberedes på forhånd og samles lige før servering – det er både nemt og praktisk!
-

Tilb. tid 10 minutter
Holdbarhed 4 dage
Tid i alt 15 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 2 majskolber
  • 50 gram cremet feta
  • 1 spsk flødeost naturel
  • 1/2 lime revet skal og saft herfra
  • 1/2 bundt frisk koriander kan erstattes af persille
  • Lidt flagesalt

Fremgangsmåde

  • Fjern blade og trevler fra majskolberne
  • Halver hver majskolbe i to stykker
  • Kom majskolberne i en stor gryde med letsaltet vand, og sæt i kog
  • Når vandet koger, skal majskolberne koge i 7 minutter
  • Hæld vandet fra majskolberne og lad køle
  • Blend fetaost, flødeost, limeskal, limesaft, koriander og salt
  • Når majskolberne er afkølede, smøres hver majskolbe med et lag koriandercreme. Drys eventuelt med ekstra feta, koriander og limeskal

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Koriander: Koriander erstattes af persille eller basilikum.
  • Lime: Kan erstattes af citron.

Fortsæt dit madeventyr

Tomatsalat med bagte tomater og stracciatella

Pisket smør med citron og pistacie

Mormorsalat med friske ærter og citron

Salatbåde med pesto af bimi

Butterdejstærte med bøftomater

Krustader med rejer og stenbiderrogn

Søg efter opskrift eller artikel