Melonsalat med bær, feta, avocado og serranoskinke

Melonsalat er forfriskende og fyldt med gode vitaminer. Galiamelonens naturlige sødme smager fantastisk sammen med fedmen fra avocado, sprødheden fra bagt serranoskinke og den cremede feta. En salat der især egner sig godt til grillmad og sommeraftener.
-

Tilb. tid 15 minutter
Holdbarhed 3 dage
Tid i alt 15 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke crispsalat salat med ærtesmag
  • 1 galiamelon i skiver, stykker eller kugler
  • 1/2 agurk
  • 1 avocado skåret i skiver og eventuelt dryppet med lidt citron*
  • 1/2 rødløg i tynde både
  • 200 gram cremet feta gerne fra blok
  • 125 gram blåbær skyllet og halvdelen halveret
  • 4 skiver serranoskinke
  • 1 dl cashewnødder el. salte mandler hakket groft
  • Frisk basilikum til pynt
  • Balsamico crema*

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 175 grader
  • Fordel skiverne af serranoskinke på en bageplade med bagepapir
  • Steg i ovnen i ca. 8-9 minutter, til det er blevet sprødt. Lad køle
  • Forberede alle grøntsager og frugter
  • Del crispsalaten i mindre stykker og fordel på et fad
  • Fordel agurk, rødløg, avocado og melonstykker over salaten
  • Fordel feta udover, og drys med de hele/halve blåbær
  • Knæk serranoskinke i mindre stykker og drys ud over salaten
  • Slut af med hakkede nødder, frisk basilikum og godt med balsamico crema

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Avocado: For at undgå at avocado bliver brunt, kan man med fordel dryppe citronsaft udover skiverne.
  • Balsamico crema: Er en tyk reduktion af balsamicoeddike. Kan købes i de fleste større supermarkeder. Lav din egen balsamico glace: Hæld 100 ml balsamicoeddike i en kasserolle og opvarm til kogepunktet, rør rundt undervejs. Skru lidt ned for varmen og lad koge ind til den opnår en tyk konsistens. Lad køle og tilføj lidt flagesalt. Kan bruges med det samme eller opbevares på køl i lukket glas.

Fortsæt dit madeventyr

Måltidssalat med æg, kartofler og puffede linser

Nudelsalat med peanutbutter-dressing

Ovnbagte gulerødder og pastinakker med feta

Grillet aubergine med burrata og pesto

Salat med kartofler, blåbær, feta og salte mandler

Salat med kartofler, ærter, bacon og parmesan

Søg efter opskrift eller artikel