Morgenmadsburger med spejlæg, avocado og bacon

Morgenmadsburgeren er mit bud på en anderledes og lækker morgenmad, inspireret fra USA. I denne version er der velkendte smage fra brunchbordet med både spejlæg, bacon, avocado og tomater. Det er en sjov og mættende morgenmad, der kan varieres efter dine behov og foretrukne smage. Jeg gør tilmed brug af fuldkornsburgerboller, der giver lidt ekstra fibre og næring.
-

Tilb. tid 10 minutter
Holdbarhed 1 dag
Tid i alt 20 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 4 burgerboller vælg dine foretrukne
  • 8 skiver bacon
  • 4 æg
  • Olie, salt og peber til stegning
  • 2 avocado
  • 2 store tomater
  • 4 spsk god mayonnaise for eksempel Hellmann's eller Heinz
  • 4 spsk god ketchup eller salsa

Fremgangsmåde

  • Forvarm ovnen til 175 grader
  • Varm burgerbollerne i 5-6 minutter, til de er sprøde på ydersiden
  • Skær baconskiver i halve og fordel på en bageplade med bagepapir
  • Steg bacon i ovnen i 12-14 minutter, til sprødt og gyldent. Lad dryppe af på lidt køkkenrulle når det er færdigstegt 
  • Varm en pande ved middel varme og steg spejlæg i olie. Krydr med salt og peber. Blommen skal være smilende, så den løber ud når man skærer i burgeren
  • Skær halverede avocadoer og tomater i skiver
  • Skær burgerbollerne over og smør 1 spsk god mayonnaise på bunden
  • Placer fire halve stykker sprødt bacon på hver bund, fordel 1/2 avocado i skiver ovenpå og læg forsigtigt spejlægget herpå 
  • Smør toppen af burgerbollen med ketchup/tacosauce, og kom 3-4 skiver tomat herpå
  • Placer toppen oven på bunden og server med det samme

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Kød og protein: Der kan tilføjes en bøf til burgeren, for ekstra fylde og smag. 
  • Bacon: Kan udskiftes med serranoskinke, der også steges sprødt i ovnen.
  • Serveringsforslag: Morgenmadsburger kan serveres med ovnbagte kartofler, en god smoothie eller blot med en god kop kaffe. 

Fortsæt dit madeventyr

Chiagrød med hindbærkompot

Tynde pandekager med kærnemælk

Bagt grød med pekannødder

Tiramisu chiagrød

Chiagrød med kakao og appelsin

Tynde pandekager med vanilje

Søg efter opskrift eller artikel