Panna Cotta med nougatskum og hasselnødder

Panna Cotta er den skønneste italienske dessert. Den er ikke kun nem at lave, men smager også fantastisk. Teksturen er silkeblød og smelter på tungen, hvilket primært skyldes dessertens primære ingrediens, fløde. Denne version er der blevet kræset ekstra om, hvor den klassiske Panna Cotta er i selskab med en nougatskum, ristede hasselnødder og mørk chokolade.
-

Tilb. tid 25 minutter
Holdbarhed 3 days
Tid i alt 5 timer 25 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Panna Cotta

  • 5 dl fløde
  • 95 gram sukker
  • 1 vaniljestang korn opløst i 1 tsk sukker
  • 2 1/2 ark husblas

Nougatskum

  • 2 dl fløde
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 70 gram nougat

Topping

  • 1 håndfuld hasselnødder
  • Lidt mørk chokolade

Fremgangsmåde

  • Læg husblas i blød i koldt vand 
  • Kom fløde, sukker, vaniljekorn og de tomme vaniljestænger i en lille gryde/kasserolle
  • Varm op ved middel varme under omrøring, til det rammer ca. 85 grader (det må ikke komme op og koge!) 
  • Tag flødeblandingen af varmekilden og kom ét blad husblas i ad gangen. Rør grundigt mellem hver
  • Fordel blandingen på glas og kom på køl i min. 5 timer

Anretning

  • Rist hasselnødder på en pande ved middel varme i 7-8 minutter, til de løsner skallen og får lidt farve
  • Afskal nødderne og skær dem i halve
  • Smelt nougat over vandbad og lad køle i 5 minutter
  • Pisk fløde sammen med vaniljesukker, til det danner en let flødeskum
  • Kom lidt af den smeltede nougat i flødeskummet ad gangen, og vend det forsigtigt rundt med en dejskraber
  • Kom nougatskummet i en sprøjtepose med tyl, og dekorer Panna Cotta'erne
  • Drys med hasselnødder og flager af mørk chokolade
  • Serveres med det samme eller sættes på køl

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Frugt: Panna Cotta smager skønt sammen med jordbær, hindbær, blåbær, passionsfrugt, mango eller ribs.
  • Nougatskum: Skal laves kort tid inden servering, da det godt kan væske lidt. 
  • Forberedelse: Panna Cotta kan snildt laves dagen før, der gør det til en god dessert, når der kommer gæster på besøg. 

Fortsæt dit madeventyr

Flødebollefad med vaniljeskum

Bananpandekager med havregryn

Butterdejstærte med flødecreme og æbler

Sommerkage med flødeostecreme og bær

Bagte blommer med pisket flødeost

Svampede citronsnegle med kardemomme

Søg efter opskrift eller artikel