Pisket brunet smør

Du kender sikkert det populære piskede smør, som de seneste år er blevet en stor trend – og med god grund, for det smager helt fantastisk. Jeg har efterhånden udviklet en del forskellige opskrifter på pisket smør, og denne version er med brunet smør. Det brunede smør tilfører en skøn, let karamelliseret og nøddeagtig smag. Resultatet er en silkeblød og luftig smør, der passer perfekt til friskbagt brød, tapas eller som en lækker detalje på middagsbordet.
-

Tilb. tid 25 minutter
Holdbarhed 14 dage
Tid i alt 25 minutter
Antal 1 portion

Ingredienser

  • 250 gram blødt smør deles i 2
  • 1/2 tsk flagesalt

Fremgangsmåde

  • Tag smør ud af køleskabet minimum 6 timer før og gerne natten over
  • Kom 50 gram (1/5 af pakken) af det bløde smør i en kasserolle og tænd for middel varme
  • Lad smørret smelte og herefter simre og lad det bruse op
  • Skru lidt ned for varmen og lad det blive gyldenbrunt. Det tager ca. 10 minutter
  • Sæt en si over en skål, og beklæd den med et kaffefilter
  • Tag det brunede smør af varmen, og hæld det forsigtigt gennem kaffefilteret. Lad det derefter stå og dryppe af, indtil det er helt siet.
  • Kom 200 gram blødt smør (4/5 af pakken) i en røreskål og pisk det luftigt ved høj hastighed. Det tager ca. 5 minutter
  • Tilsæt det afkølede, siede brunede smør sammen med flagesalt, og pisk i yderligere 5 minutter
  • Form smørret inden du kommer det på køl, da det vil stivne ved kulde
  • Tag smørret ud 30 minutter før servering (medmindre det skal serveres på noget varmt)

Fortsæt dit madeventyr

Tomatketchup med cherrytomater

Syltede grønne tomater

Persillesovs med bouillon og citron

Krydderurte-dressing med hvidløg og citron

Ramsløgspesto

Pisket ramsløgssmør med hvidløg og citron

Søg efter opskrift eller artikel