Pisket ricotta med citronolie og basilikum

Pisket ricotta med citronolie og basilikum er en enkel, men utrolig lækker ret, der passer perfekt som forret, snack eller som en del af et tapasbord. Den luftige og cremede ricotta piskes helt let, så den får en silkeblød konsistens, og toppes derefter med frisk, aromatisk citronolie og duftende basilikum. Kombinationen af den milde ost, den friske citrus og de grønne urter giver en smag, der både er frisk, let og fyldt med sommerstemning. Server den piskede ricotta med godt brød, sprøde kiks eller som et cremet element på et større bord med småretter. Det er en ret, der kræver få ingredienser, men som smager af meget.
-

Tilb. tid 15 minutter
Holdbarhed 4 dage
Tid i alt 15 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

Pisket ricotta

  • 500 gram ricotta
  • 2 spsk koldpresset rapsolie
  • 1/2 citron revet skal herfra
  • 1 1/2 tsk flagesalt
  • 4 kværn sort peber

Citronolie

  • 2 spsk koldpresset rapsolie
  • 2 tsk honning
  • 1 citron saften herfra
  • Lidt salt

Derudover

  • Friske spæde basilikumblade

Fremgangsmåde

Pisket ricotta

  • Kom alle ingredienserne til den piskede ricotta i en foodprocessor, og pisk dem sammen, til du får en let og luftig creme. Det tager 2-3 minutter og skrab siderne ned et par gange undervejs
  • Kom den piskede ricotta i en sprøjtepose og klip et stor hul i bunden

Citronolie

  • Bland alle ingredienser og smag til. Tilføj lidt mere honning, hvis den er for syrlig til din smag

Anretning

  • I en ensartet bevægelse sprøjtes ricottaen ud i en smuk skål, fad eller stor dyb tallerken
  • Hæld forsigtigt citronolien over ricottaen med en spiseske, så den løber ned i rillerne, hvor ricottaen deler sig. Fordel resten af citronolien rundt om
  • Pynt med spæde basilikumblade og server med smørristet brød, kiks eller ristet rugbrød

Fortsæt dit madeventyr

Madbrød med pesto og serrano

Tomatsalat med bagte tomater og stracciatella

Salatbåde med pesto af bimi

Bagte tomater med avocadocreme

Butterdejstærte med bøftomater

Krustader med rejer og stenbiderrogn

Søg efter opskrift eller artikel