Ramsløgspesto med bagte pistacienødder og mandler

Når foråret rammer, og ramsløgene står friske og duftende i skovbunden, er det oplagt at forvandle dem til en intens og lækker pesto. Her får de klassiske smage et lille twist med bagte mandler og pistacienødder, som tilfører både dybde og en let ristet sødme. Sammen med parmesan, frisk citronsaft, en god olie og et strejf af flagesalt bliver resultatet en cremet og grøn pesto. Brug den eksempelvis til til pastaretter, smørrebrød, tapenade, sandwiches eller tapas.
-

Tilb. tid 15 minutter
Holdbarhed 14 dage
Tid i alt 15 minutter
Antal 1 glas

Ingredienser

  • 100 gram mandler
  • 45 gram afskallede pistacienødder
  • 110 gram ramsløg gerne små blade
  • 1 1/4 dl god rapsolie måske lidt mere
  • 1/4 dl citronsaft
  • 90 gram god parmesan
  • 1 1/4 tsk flagesalt

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Kom mandler og pistacienødder på en bageplade med bagepapir
  • Bag nødderne i 8 minutter til de har taget lidt farve. Lad køle en smule
  • Kom alle ingredienserne, inklusiv de bagte nødder, i en foodprocessor
  • Blend til konsistensen er som ønsket og husk at smag til. Er den for tyk i konsistensen, tilføjes lidt mere olie (den vil tykne en anelse på køl)
  • Opbevar i et skoldet glas på køl

Alberte’s tips, tricks og gode råd

Fortsæt dit madeventyr

Pesto med bimi og ristede græskarkerner

Bagte tomater med avocadocreme

Avocado-dip med feta og yoghurt

Pisket brunet smør

Tomatketchup med cherrytomater

Syltede grønne tomater

Søg efter opskrift eller artikel