Salat med kartofler, blåbær, feta og salte mandler

En farverig salat fyldt med nogle af sommerens absolutte favoritter. Den er både mættende og smuk, perfekt som tilbehør til grillmaden eller som en velsmagende måltidssalat i sig selv. Kontrasten mellem de kogte kartofler, søde majs og sprøde mandler bindes sammen af en enkel og smagfuld purløgsdressing.
-

Tilb. tid 20 minutter
Holdbarhed 3 dage
Tid i alt 30 minutter
Antal 5 personer

Ingredienser

Salat

  • 65 gram baby spinat
  • 500 gram nye kartofler vægt inden kogning
  • 2 majskolber
  • 200 gram snack gulerødder med skræl
  • 125 gram blåbær
  • 150 gram feta
  • 100 gram salte mandler

Dressing

  • 1 lille bundt persille
  • 6 spsk rapsolie
  • 1 tsk honning med top
  • 1 tsk sennep dijon eller almindelig
  • 1/2 citron saften herfra
  • 1/2 tsk flagesalt
  • 3 kværn sort peber

Fremgangsmåde

  • Bring to gryder med vand i kog
  • Tilsæt rigeligt salt til den ene gryde og bring kartoflerne i kog med skræl. Kog dem i 9 minutter, sluk derefter for varmen og lad dem trække i 5 minutter. Hæld vandet fra og lad kartoflerne køle af
  • Fjern bladene fra majskolberne og kog dem i 13 minutter. Hæld derefter vandet fra, og lad dem køle af
  • Rør alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med honning, sennep, salt og citron
  • Halvér blåbærrene, skær gulerødderne i skrå skiver, del kartoflerne i kvarte, og skær majsen i flager – så flere majskerner hænger sammen
  • Anret spinat på et stort fad og fordel de afkølede kartofler samt majs ovenpå
  • Fordel gulerødder, blåbær og feta
  • Hak salte mandler groft og fordel udover salaten samt top med dressing

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Forberedelse: Du kan med fordel koge kartofler og majs forud samt lave dressingen. Dermed tager det kun 5 minutter at samle salaten inden spisetid. 
  • Salat: Baby spinat kan erstattes af hvilken som helst salat. 
  • Mandler: Kan erstattes af eksempelvis cashewnødder, almindelige mandler, pistacienødder eller ristede frø/kerner (sesam, græskarkerner, solskikkekerne) 
  • Persille: Kan erstattes af persille, basilikum eller koriander. 
  • Kartofler: Har du nogle rester af kogte eller bagte ovnkartofler, kan du også gøre brug af disse i salaten.

Fortsæt dit madeventyr

Ovnbagte gulerødder og pastinakker med feta

Grillet aubergine med burrata og pesto

Salat med kartofler, ærter, bacon og parmesan

Salat med grønne asparges og rejer

Salat med sød kartoffel, bær, ærter og feta

Perlespeltsalat med æble, feta og serrano

Søg efter opskrift eller artikel