Snoet ramsløgsbrød med cheddar

Dette smagfulde snoede brød med fyld af ramsløgspesto og smeltet cheddar er både nemt at lave og ser imponerende ud på bordet. Det kombinerer luftigt, svampet brød med den skønne smag af krydret pesto og smeltet ost. De snoede lag giver en god fordeling af fyldet, og brødet er perfekt til grillmaden, madpakken, hyggestunden eller som en smagfuld snack.
-

Tilb. tid 25 minutter
Holdbarhed 3 dage
Tid i alt 1 time 55 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

Dej

  • 25 gram gær
  • 1 1/4 dl lunkent vand
  • 1 tsk fint salt
  • 1 1/2 tsk sukker
  • 2 spsk creme fraiche 12%
  • 1 1/2 spsk olie
  • 300-320 gram hvedemel

Pesto

  • 35 gram ramsløg
  • 35 gram cashewnødder saltede
  • 20 gram revet parmesan
  • 1 spsk citronsaft
  • 1/4 tsk flagesalt
  • 2 kværn sort peber
  • 1/2 dl olie måske lidt mindre

Derudover

  • 130 gram revet cheddar
  • Lidt mælk til pensling

Fremgangsmåde

Dej

  • Bland lunkent vand og gær sammen i en stor skål, indtil gæren er opløst
  • Tilføj salt, sukker, creme fraiche og olie. Bland godt
  • Tilføj halvdelen af melet og bland godt, til det er en fast dej uden klumper
  • Tilføj det resterende mel og ælt dejen i ca. 5 minutter, til den er glat og smidig
  • Dæk skålen til, og lad dejen hæve et lunt sted i 1 time

Pesto

  • Kom alle ingredienser i foodprocessor/blender og blend i ca. 5 minutter
  • Juster med olie, til pestoen har en tyk og cremet konsistens

Samling af brødet

  • Udrul dejen på et bord med lidt mel, indtil dejen er rullet bred og aflang (ca. 20x35 cm)
  • Smør pesto ud på hele dejen og drys med ost
  • Rul dejen til en roulade og flyt den over på en bageplade med bagepapir
  • Lav et tværsnit, men lad den ene ende være intakt, så den stadig hænger sammen
  • Sno de to dejstykker rundt om hinanden, og klem dem sammen i den anden ende. Du kan eventuelt folde den yderste dej lidt ind under enden for at skabe en pæn afslutning
  • Lad dejen hæve under et klæde i 30 minutter
  • Tænd ovnen på 180 grader (alm. ovn/under- og overvarme)
  • Pensl brødet med mælk og bag det i ca. 20-23 minutter. Det er færdigt når det er hævet pænt op og har fået en lys gylden skorpe

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Pestobrød: Se også min opskrift på snoet pestobrød HER

Fortsæt dit madeventyr

Snoet hvidløgsbrød med krydderurter

Triple chocolate banankage

Bananbrød med chia, mandler og yoghurt

Flødebollefad med vaniljeskum

Sommerkage med flødeostecreme og bær

Svampede citronsnegle med kardemomme

Søg efter opskrift eller artikel