Tærte med hokkaido, feta og flødeost

Der er noget helt særligt over kombinationen af bagt Hokkaido, cremet flødeost og salt feta – toppet med timian, citronskal og et strejf af honning. Denne enkle tærte indfanger essensen af efteråret og er perfekt, når du har lyst til noget nemt, hyggeligt og fuld af smag. En favorit, jeg vender tilbage til år efter år, når bladene begynder at falde.
-

Tilb. tid 10 minutter
Holdbarhed 4 dage
Tid i alt 45 minutter
Antal 6 portioner

Ingredienser

Bagt græskar

  • 1/2 økologisk hokkaido
  • 3 spsk olie
  • 2 tsk frisk timian
  • 3/4 tsk flagesalt knust

Tærte

  • 1 tærtebund
  • 180 gram flødeost natural
  • 2 spsk flydende honning
  • 1 æg sammenpisket til pensling
  • Frisk timian
  • 100 gram Puck eller feta
  • 1/2 frisk citron revet citron herfra
  • 3 kværn sort peber

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 190 grader, varmluft
  • Skær hokkaido i tynde skiver, ca. 1 cm i tykkelse
  • Bland olie, salt og timian
  • Bland olie, salt og timian
  • Kom hokkaido på en bageplade med bagepapir og pensl med olieblandingen. Bag dem i 17 minutter
  • Tag hokkaido ud og skru ovnen op til 200 grader
  • Fold tærtedejen ud og smør den med Philadelphia, med en kant uden flødeost på ca. 1 cm
  • Anret de varme hokkaido på tærten ved at lægge fire skiver i en let skrå vinkel oven på hinanden
  • Fold kanten op ved at bukke dejen indover, hele vejen rundt. Pres let ned på samlingerne
  • Pensl tærtesiderne med sammenpisket æg
  • Fordel 1 spsk honning ovenpå hokkaido og drys timian på kanten
  • Bag tærten i ca. 15 minutter, til den er gylden og færdigbagt
  • Fordel feta, 1 spsk honning, revet citronskal og sort peber over den lune tærte

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Temperatur: Tærten smager skønt både varm og kold. Du kan derfor bruge den til det kolde frokostbord, den lune tapas og den varme aftensmad.

Fortsæt dit madeventyr

Ris og kylling i krydret kokosmælk

Gnocchi med græskar og kokosmælk

One pot pasta med spinat, squash og kylling

Fladbrød med falafler, hummus og grønt

Bagt camembert med friske figner

Grillet aubergine med burrata og pesto

Søg efter opskrift eller artikel