Tørret mango med chokolade

Tørret mango er en skøn, sødlig og anderledes snack. Mangostykkerne laves af tynde skiver mango, der er idéelt hvis du har en overmoden mango liggende. Efter nogle timer i ovnen er mangoen dehydreret og har en elastisk konsistent. Herefter dyppes den i mørk chokolade, og så er du garanteret den skønneste aftensnack, der tilmed er et sundere alternativ.
-

Tilb. tid 10 minutter
Holdbarhed 7 dage
Tid i alt 2 timer 10 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 overmoden mango
  • 40 gram mørk chokolade

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 105 grader
  • Skræl mangoen, og skær herefter helt tynde og smalle skiver af mangoen. Placer dem på en bageplade med bagepapir
  • Kom mangoskiverne i ovnen og varm dem i 1 1/2-2 timer, hvor at de vendes nogle gange undervejs*
  • Forbered et skærebræt beklædt med bagepapir
  • Lad mangoskiverne køle af og smelt chokoladen over vandbad
  • Dyp mangoskiverne i chokoladen og kom dem på det beklædte skærebræt
  • Kom på køl i 30 minutter og opbevar herefter i en lufttæt beholder i køleskabet

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Fugt: Hvis der dannes meget fugt, imens at mangoskiverne er i ovnen, kan du sætte en gaffel i klemme i lågen. Hermed kan fugten komme ud og mangoen bliver dehydreret. 
  • Konsistens: Mangoskiverne er færdige når de kan bøjes, er blevet mørkere i farven og det meste væske er dehydreret. 

Fortsæt dit madeventyr

Snickersbidder med karamel og chokolade

Sprøde Chicken Bites

Cheddar bites med butterdej, ost og skinke

Tahinbrud med nødder, kerner og mørk chokolade

Peanutbutter-kugler med kikærter og havregryn

Kakaobowl med banan, dadler og peanutbutter

Søg efter opskrift eller artikel