Vildtgryde med kronvildt

Der er noget særligt ved duften af en simrende vildtgryde, der langsomt breder sig i køkkenet. Denne vildtgryde med kronvildt er fyldt med dybe og rustikke smagsnuancer, perfekt til de køligere måneder. Den sarte smag af kronvildt forenes med skønne teksturer fra gulerod, bladselleri og champignon. Server med pasta og en god parmesan, eller til kartoffelmos/kartofler, tyttebærsyltetøj og agurkesalat.
-

Tilb. tid 20 minutter
Holdbarhed 4 days
Tid i alt 2 timer 20 minutter
Antal 5 personer

Ingredienser

  • 2 spsk olie til stegning
  • 1 løg finthakket
  • 4 fed hvidløg finthakket
  • 500 gram kronvildt hakket
  • 2 store gulerødder
  • 200 gram brune champignon
  • 3 stilke bladselleri
  • 1 dåse hakkede tomater jeg foretrækker Mutti tomater
  • 140 gram tomatpuré
  • 2 1/2 dl oksefond 1 Knorr Fond "Du Chef" oksefond opløst i vand
  • 1/2 tsk sukker
  • 1 tsk fint salt
  • 2 tsk herbes de provence* fransk krydderi med forskellige tørrede urter
  • 4 kværn sort peber
  • 1 håndfuld frisk basilikum skåret i strimler

Fremgangsmåde

  • Hak løg og hvidløg samt skær champignon, bladselleri og gulerrødder i små fine stykker
  • Opvarm en sauterpande ved middel varme og kom 1 spsk olie på panden
  • Steg løg og hvidløg i nogle minutter og skub dem ud til kanten
  • Kom det hakkede krondyr på panden og lad få lidt farve
  • Når køddet er gennemstegt tilføjes grøntsager og blandes godt
  • Lad stege under jævnlig omrøring i ca. 10 minutter
  • Tilføj de resterende ingredienser (pånær frisk basilikum) og skru ned til lav varme
  • Kom låg på panden og lad vildtgryden simre i 2-4 timer
  • Tilføj frisk basilikum, og smag til med salt og peber
  • Serveres til kartofler/tyttebærsyltetøj/agurkesalat eller ovenpå pasta med en god omgang revet parmesan

Alberte’s tips, tricks og gode råd

  • Herbes de provence: Kan udskiftes med et mix af tørret oregano, basilikum, timian og rosmarin.

Fortsæt dit madeventyr

Naan brød med tandoori kylling

Salat med kartofler, ærter, bacon og parmesan

Empanadas med kylling og krydderier

Jomfruhummerhaler med urter og hvidløg

Wrap på pande med kylling og cheddar

Pasta med flødesovs og rejer

Søg efter opskrift eller artikel